Chelsea-fans vil boycotte klubben

Tilfredsheden med Rafael Benitez kan ligge på et meget lille sted i Chelseas fanskare

Chelseas fans er rasende. (Foto: PA)
Chelseas fans er rasende. (Foto: PA)

Nederlaget på 2-0 på hjemmebane til Michael Laudrups Swansea er alligevel mere, end Chelseas fans gider finde sig i.

Utilfredsheden med fyringen af Roberto Di Matteo i almindelighed og ansættelsen af Rafael Benitez i særdeleshed har fået London-klubbens fans til at rase. Og med det ydmygende nederlag til Swansea tog en flok af Chelseas fans et nyt initiativ; de vil blive væk fra Chelsea kampe, indtil Rafael Benitez er blevet fyret. Og de vil kæmpe for, at så mange som muligt vil følge deres eksempel.

- Vi er ude i et kæmpe rod, og jeg er bange for, at klubben er ved at miste sin sjæl.

- Der er fans, der nægter at komme til kampene, før Bentiez er blevet fyret, siger Trizia Fiorellino, der er formand for Chelsea Supporters Group.

Læs også:

Se også: Fredagens transferrygter: Ukrainere snyder Chelsea

Inden kampen mod Swansea var Chelseas bestyrelsesformand Bruce Buck en tur på banen, og amerikaneren blev buhet ud igen. Samtidig sang flere fans hyldestsange om José Mourinho og Roberto Di Matteo.

- Vi sætter meget pris på alt det, Roman Abramovich har gjort for Chelsea, men Rafael Benitez er ikke den rigtige mand for klubben.

- Der er en stor disharmoni mellem supporterne omkring alt det, der sker lige nu. Og det er ved at rive klubben fra hinanden, siger Trizia Fiorellino.

0 kommentarer
Vis kommentarer