Kvinder jager fodboldstjerne ud af Liverpool

Marouane Fellaini er flyttet til Manchester - kvinderne i Liverpool var for aggressive

Ihh, altså! Lad mig nu være! (Foto: AP)
Ihh, altså! Lad mig nu være! (Foto: AP)

Det mest berømte garn i engelsk fodbold bor ikke længere i Liverpool.

Everton-stjernen Marouane Fellaini beretter overfor Daily Mail, at han er flyttet til Manchester - ikke for at spille i en af de derværende storklubber, men for at få fred fra Liverpools kvinder.

- Jeg bor i Manchester nu, fordi kvinderne jagede mig i Liverpool. Det var for meget, fortæller den 25-årige belgier.

- I Manchester bliver jeg ikke genkendt så meget, og folk har en tendens til at behandle mig med større respekt. Jeg vil ikke være en stjerne. Jeg vil bare spille fodbold, siger Fellaini.

Den unge belgier er et af de varmeste navne i engelsk fodbold, og både Manchester United og Chelsea lurer angiveligt på ham. Han skal dog ingen steder rent klubmæssigt, bedyrer han.

- Jeg har kontrakt med Everton til 2016, og hvis klubben vil have det, så spiller jeg her indtil da, siger kultspilleren, der onsdag aften vender tilbage til Everton-holdet til kampen mod Newcastle efter den karantæne på tre kampe, han fik for at nikke Stokes Ryan Shawcross en skalle.

Se også:

Se også: TV: Se Premier League-stjerne nikke skalle

0 kommentarer
Vis kommentarer