King Kenny vil på indkøb

Kenny Dalglish lover, at Liverpool vil gå på jagt efter forstærkninger i sommerens transfervindue

Liverpool ligger før weekendens runde i Premier League på en lidet flatterende ottende plads.

Og det er på ingen måde tilstrækkeligt - hverken for klubbens ejere eller millioner af fans.

Men Dalglish prøver nu at dæmpe den ulmende uro ved at love væsentlige forstærkninger i sommerens transfervindue.

- Der er ikke behov for mange ændringer, men der vil selvfølgelig være ske ændringer til sommer som i alle andre fodboldklubber. Det er det, som spillerne forventer, siger Dalglish ifølge Daily Mail og fortsætter:

Læs også: Liverpool-manager leder efter heldet

- De ser på klubben og tænker, hvem bliver hentet til klubben denne sommer? Lige som klubbens fans vil de gerne føle begejstring.

I kølvandet på den elendige liga-præstation, Liverpool har leveret i år, har der dog været spekuleret i, at Liverpool-ejer John W. Henry ville være mere tilbageholdende med skejserne i det kommende transfervindue. Det afviser Dalglish pure.

- Vi har penge at bruge. Uanset hvem vi vil bruge dem på, så er der penge til os. Om det er overskud fra FA Cuppen, fra salget af Raul Meireles til Chelsea eller fra kommercielle kilder. Det ryger altsammen ned i kisten.

Ifølge den engelske avis er især Swanseas islandske lejesvend, Gylfi Sigurdsson og det 19-årige Athletic Bilbao-stjernefrø, Iker Muniain, på Dalglishs ønskeliste.

Liverpool møder Norwich på udebane kl. 18.30 lørdag aften.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere