United fik smidt hotelgæster ud

Hotelejer droppede en stribe gæster, så Manchester Uniteds stjerner i ro og mag kunne lade op til aftenens brag

United-stjernerne bør være 100 procent klar til aftenens kamp...(Foto: AP)
United-stjernerne bør være 100 procent klar til aftenens kamp...(Foto: AP)

Bare fordi man har en fem måneder-gammel reservation på det firestjernede Vale Resort i Wales, er det ikke ensbetydende med, at man rent faktisk får glæde af det.

Det kan forretningsmanden Dominic Warne skrive under på.

Han er rent ud sagt rasende efter at være blevet smidt ud sammen med 15 venner. De havde booket værelserne i god tid for at kunne bo der, mens de hyggede sig med en weekends god golf på hotellets bane.

Se også: Giggs: City-kamp er årsag til jeg spiller

Men så fik Alex Ferguson den idé, at hans United-mandskab i ro og mag skulle lade op til storkampen mod Manchester City mandag aften på netop Vale Resort.

Og straks blev de fleste bestillinger annulleret, således at Warne og co. bare to dage før ankomsten til hotellet, der er beliggende 10-15 km udenfor Cardiff, blev flyttet til et andet hotel en håndfuld kilometer væk - dog fortsat med tilladelse til at bruge den nærliggende golfbane...

Se også: Mancini vil skrive historie med City

- Alle andre reservationer end et bryllup blev rykket, siger Warne til avisen The Sun.

Hotellets direktør understreger overfor avisen, at alle flyttede gæster har fået en eller anden form for kompensation.

Du kan følge kampen live på 6'eren eller her på sitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere