Carlos Tévez er klar til at blive i City

På kort tid er stemningen mellem argentineren Carlos Tévez og Manchester City vendt på en tallerken.

For få måneder siden var der intet, der tydede på, at Carlos Tévez stadig ville være at finde i Manchester City i næste sæson.

Men forholdet mellem den argentinske angriber og klubben er tøet så meget op, at Tevez nu siger, at han gerne vil fortsætte med at spille i lyseblåt.

- Jeg har været her siden starten og har den samme vision som Sheikh Mansour (bin Nayed Al Nahyan, klubejer, red.).

Se også:

Se også: Ekspert: Sejr i aften og City bliver mestre

- Han har altid behandlet mig godt, og jeg vil gengælde hans tro på mig ved at blive så længe, som det kræver for at gøre projektet til en succes, siger Tevez.

Carlos Tévez røg i unåde hos manager Roberto Mancini i september, da han nægtede at lade sig skifte ind i en Champions League-kamp mod Bayern München.

Han blev idømt en kæmpebøde og tog hjem til Argentina, mens Manchester City prøvede at få ham afsat til anden side i vinterens transfervindue.

Læs mere:

Se også: Ekspert: Uafgjort i aften og United bliver mestre

Det lykkedes ikke, og i februar vendte Tevez tilbage til Manchester. Han undskyldte overfor holdkammeraterne og gjorde comeback tidligere i april.

Nu står han så over for aftenens lille Premier League-finale mod lokalrivalerne fra Manchester United, som han tidligere har spillet for. Og manager Mancini forventer noget ganske særligt af sin angriber.

- Jeg tror, det er bestemt, at Carlos kommer til at score det vigtigste mål i denne klubs historie, siger Mancini.

Se mere:

Se også: Mancini vil skrive historie med City

Manchester City er tre point efter Manchester United i Premier League-tabellen.

Takket være en fremragende målscore vil en sejr i aftenens lokalderby betyde, at City bringer sig foran United og selv kan afgøre, om det første mesterskab siden 1968 skal blive en realitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere