Giggs: City-kamp er årsag til jeg spiller

Kampen mod Manchester City er ikke altafgørende i titelræset, mener Manchester United-spilleren Ryan Giggs

Manchester United-veteranen Ryan Giggs ved, hvad det drejer sig om i aftenens opgør på udebane mod Manchester City. I den kamp kan det engelske mesterskab blive afgjort, hvis United vinder.

Med en sejr vil United føre Premier League seks point foran City med to kampe tilbage af sæsonen, og så er Uniteds guldmedalje nummer 20 så godt som sikret.

Læs også:

Se også: Nani: Vi bør skamme os

- Det er kampe som denne, der gør, at jeg fortsat er med på dette niveau. Det er de store og titelafgørende kampe, siger Giggs til Manchester Evening News.

Som helt ung spiller trænede Giggs med City, men han endte hos lokalrivalen United, hvor den 36-årige midtbanespiller med 907 kampe på bagen har haft en fænomenal karriere. Giggs har i alt spillet 35 derbyer mod City.

Læs mere:

Se også: Ferguson skamroser sin angrebsduo

- Det er de to bedste hold i landet, som mødes. Det er der ikke nogen tvivl om. Da Tottenham og Chelsea faldt af i toppen, fortsatte vi bare.

- Før jul kørte City på for fuld tryk. Vi havde nok at gøre med bare at hænge på. Så fandt vi formen. Og det er fortsat helt op til os selv, om det skal være skulder mod skulder nu, siger Giggs.

City, som ikke har vundet ligaen siden 1968, kan med en sejr komme á point med United.

Se også:

Se også: Ferguson: City-kampe større end Liverpool

- Vi satser på at vinde. Men står det uafgjort nogle minutter før slutfløjt, vil vi ikke sende seks-syv mand i angreb, siger Giggs.

City har den bedste målscore, så hvis klubben vinder, kan holdet selv afgøre mesterskabet med to sejre over Newcastle på udebane og Queens Park Rangers på hjemmebane.

Efter City-kampen mangler United at møde Swansea hjemme og Sunderland med Nicklas Bendtner på udebane.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere