Ufarlige Torres lavede hattrick

John Terry sagde undskyld med et mål - men Fernando Torres stjal billedet i Chelseas suveræne sejr over QPR

Der var meget på spil for John Terry i dagens opgør mod QPR. Ikke kun er Chelsea-anføreren anklaget for racisme, efter han angiveligt har kaldt QPR-forsvareren Anthon Ferdinand for 'forbandet sort kusse' (fucking black cunt, red.) - og den sædvanlige håndtryks-seance inden kampen var derfor aflyst.

John Terry skulle også forsøge at revancere sig for den dumme udvisning i Champions League-semifinalen - en udvisning, der fik en engelsk fodboldskribent til at kalde Terry for 'hjernedød'.

Se også: Slut: Chelsea - QPR

Og i Chelseas 6-1 magdemontration mod QPR sørgede Terry da også for at hamre sig demonstrativt på Chelsea-logoet, da han bragte hjemmeholdet på 2-0 på et hovedstød. Dermed understregede Terry den uforbeholdne undskyldning, han gav holdkammerater, ledelsen og klubbens fans i kampprogrammet inden kampen mod nedrykningstruede QPR.

Torres stjal billedet
Kampens store spiller var dog ikke Terry men Fernando Torres, der for alvor ser ud til at nærme sig den form, der fik Chelsea til at kaste en halv milliard kroner efter ham.

Manden, der ikke har kunnet score mål for Chelsea siden skiftet fra Liverpool, var pludselig giftig igen.

Den spanske forward, der tidligere på ugen scorede i Chelseas triumf på Camp Nou, scorede til 3-0, 4-0 og 5-0 mod det ikke skræmmende QPR-forsvar, og må efterhånden have tanket en god portion selvtillid.

Målet til 1-0 blev scoret af unge Daniel Sturridge i første minut - Florent Malouda gjorde det til 6-0, før Djibril Cisse reducerede fem minutter før tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere