Kanonmål sender Tottenham tæt på CL

Kyle Walker tonsede frispark i nettet fra 30 meter - og Tottenham ligner igen et hold, der skal i Champions League

Kyle Walker scorer til 2-0 på frispark. (Foto: AP)
Kyle Walker scorer til 2-0 på frispark. (Foto: AP)

Et drømmemål af Kyle Walker kan blive afgørende for Tottenhams drømme om Champions League næste sæson.

Den 21-årige forsvarer bragede et kvarter før tid et frispark i nettet fra 30 meters afstand, og cementerede dermed Tottenhams 2-0 sejr over Tottenham. Rafael Van der Vaart havde efter godt 20 minutters spil bragt hjemmeholdet på 1-0.

Med sejren spillede Tottenham sig nemlig tilbage på den vigtige fjerdeplads, der giver en kvalifikationskamp til Champions League. En fjerdeplads, der indtil for nogle måneder siden virkede så stensikker.

Se også: Ufarlige Torres lavede hattrick

Men så ramte en kæmpe formkrise Tottenham - og indtil i går, da Newcastle overraskende tabte hele 4-0 til Wigan, lignede den nordengelske klub vinderen i CL-kapløbet.

Nu er Tottenham tilbage i førerfeltet - og London-klubben må så bede til, at lokalrivalerne fra Chelsea ikke vinder CL-finalen mod Bayern München. For så er fjerdepladsen pludselig ligegyldig.

Newcastle og Tottenham har begge 62 point - men Tottenhams slutprogram er væsentligt lettere.

Blackburn har et svært program med Chelsea på udebane i den sidste kamp, og dermed kan det meget vel ende med et foreløbigt farvel til Premier League, hvor klubben har været fast inventar i de seneste 11 sæsoner.

1 af 2 Kyle Walker scorede et drømmemål. (Foto: AP)
2 af 2 Kyle Walker scorer til 2-0 på frispark. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere