Muamba efter times død: Gud hørte min bøn

Bolton-spilleren Fabrice Muamba fortæller i et interview for første gang om sit hjertestop i en FA Cup-kamp

Årets dramatiske højdepunkt i engelsk fodbold, Bolton-spilleren Fabrice Muambas hjertestop midt under en FA Cup-kamp i marts, fik heldigvis en lykkelig udgang.

Og nu taler den 24-årige fodboldspiller, som blev udskrevet 16. april, igen. Han har givet sit første interview om episoden til den engelske avis The Sun.

Læs også:

Se også: Muamba: Jeg så dobbelt

- Jeg mærkede bare, at jeg faldt gennem luften og ramte jorden med to store bump, da mit hoved ramte jorden foran mig. Det blev sort, og så intet. Jeg var død.

- Jeg er et levende bevis på bønnens kraft. I 78 minutter var jeg død, og selv hvis jeg skulle leve, var det forventet, at jeg ville få svære hjerneskader.

- På den morgen vi skulle spille, bad jeg sammen med min far til gud om at beskytte mig, og han svigtede mig ikke, siger Fabrice Muamba til The Sun.

Se mere:

Se også: Boltons boss tror på et Muamba-comeback

Bolton-midtbanespilleren faldt om på banen under kvartfinalen i FA Cuppen mod Tottenham 17. marts, og kampen blev straks afbrudt, mens læger forsøgte at få liv i spilleren.

Fabrice Muamba husker, hvad der skete i øjeblikket, før han kollapsede på banen kort før første halvleg var slut, og det er stærke sager.

- Jeg kunne se Tottenham-spillerne løbe rundt i det fjerne, og jeg så to Scott Parker'ere og to Luka Modric'er. I det øjeblik forstod jeg, at noget var helt galt, siger Fabrice Muamba.

Læs mere:

Se også: Mirakel-Muamba udskrevet

- Det var ikke normal svimmelhed. Det var en surreel følelse som at løbe inden i en anden persons krop. Det er svært at forklare, siger Muamba.

Midtbanespilleren forklarer, at han ingen smerter havde før hjertestoppet.

Lægerne brugte hjertestarteren 15 gange, inden de fik liv i Bolton-spilleren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere