Bendtners druk-ven indrømmer hærværk

Sunderlands Lee Cattermole indrømmer at stå bag den meget omtalte sag om hærværk på fem biler i Newcastle

Lee Cattermole har indrømmet at have begået hærvæk. (Foto: AP)
Lee Cattermole har indrømmet at have begået hærvæk. (Foto: AP)

Der er nu endelig blevet sat punktum i den særdeles omtalte sag om hærværk på en række biler i Newcastle tilbage i december måned sidste år.

Sunderlands anfører og Nicklas Bendtners druk-kammerat har nemlig nu indrømmet at have state bag hærværket, som politiet også en overgang troede, at Bendtner havde noget at gøre med.

Læs også: Sagen mod Bendtner droppet

Det skriver den respekterede, britiske avis The Guardian.

Sunderland-anføreren har endvidere indvilget i at modtage en advarsel samt en bøde på flere tusinde britiske pund.

Læs også:

Se også: Bendtner nægter sig skyldig i hærværk

- Vi har nu sikret, at alle ofrene I denne her sag kan blive kompenseret hurtigt for Cattermoles uansvarlige handlinger, udtalte Clare Donaldson fra The Crown Prosecution Services nordøstlige domstol og fortsatte:

- Ved at acceptere advarslen har han også erkendt sin skyld i forhold til alle fem køretøjer. Og det ville ellers have taget et stykke tid at bevise i retten.

Episoden indtraf tilbage i december 2011 på Stowell Street i Newcastles kinesiske kvarter, hvor Bendtner, Cattermole og nogle af deres venner var i byen.

Læs også: Bendtners druk-ven stadig anfører

I alt formåede Cattermole at forvolde skader for op imod 40.000 kroner.

Nicklas Bendtner blev i første omgang sigtet i sagen - en sigtelse, der dog blev droppet for halvanden måned siden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere