TV: Persie vil ikke give hånden til modstander

Robin van Persie ville ikke give hånden til Gary Caldwell efter Arsenals nederlag til Wigan. Mangel på værdighed, lyder det fra Caldwell

- Han mangler værdighed, siger Gary Caldwell om Robin van Persie, efter hollænderen nægtede at give Wigan-kaptajnen hånden efter de to holds kamp. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
- Han mangler værdighed, siger Gary Caldwell om Robin van Persie, efter hollænderen nægtede at give Wigan-kaptajnen hånden efter de to holds kamp. (Foto: Screendump fra tv-indslag)

Arsenals giftige, hollandske angriber Robin van Persie er ikke ligefrem i kridthuset hos Wigans anfører Gary Caldwell.

Da Wigan i mandags slog Arsenal med 2-1, nægtede den Arsenal-angriberen nemlig at give skotten hånden efter kampen.

SE OGSÅ:



- Jeg synes, det er mangel på værdighed, siger Caldwell om van Persies manglende lyst til at give hånd.

Caldwell stak ellers hånden frem mod hollænderen, der dog kun kvitterede med et dask i håndfladen. Det fik Caldwell til at insistere på et håndtryk, hvilket fik van Persie til at skubbe til Wigan-kaptajnen.

SE EPISODEN I TV-INDSLAGET OVER ARTIKLEN

- Da vi tabte 4-0 mod Arsenal på vores hjemmebane, gav jeg hånden til samtlige modspillere og jeg forventer den samme respekt fra dem, siger Caldwell, ifølge dailymail.co.uk.

Selv om Robin van Persie ikke viste sig fra sin bedste side, er Caldwell stadig fuld af respekt for hollænderens fodboldmæssige kvaliteter.

- Han er en fantastisk spiller, og jeg stemte faktisk på ham som årets spiller. Det er jeg også sikker på, at han bliver, slutter Caldwell.

Arsenal er på trods af nederlaget stadig godt med i kapløbet om den tredjeplads, der giver direkte kvalifikation til Champions League.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere