Fergusons fejlkøb sendt på reserveholdet

Bebe straffet med bøde og en tur på reserveholdet efter bytur. Angriberen er på vej væk fra Manchester United

Bebe har scoret to mål for Manchester United i de syv kampe, han er noteret for. Her jubler han over sit Champions League-mål mod Bursaspor. (Foto: AP)
Bebe har scoret to mål for Manchester United i de syv kampe, han er noteret for. Her jubler han over sit Champions League-mål mod Bursaspor. (Foto: AP)

For halvandet år siden tog Alex Ferguson en chance og købte den portugisiske angriber Bebe ubeset.

Det fortryder manageren nok nu - angriberen, der aldrig har spillet en Premier League-kamp fra start er sendt på græs i Besiktas, og her er han nu smidt ned på reserveholdet.

Se også: Manchester United køber ex-hjemløs

Den tyrkiske klub fortryder lejeaftalen - ikke kun på grund af den rygskade, Bebe pådrog sig - men også fordi han langt fra har vist de kvaliteter, som Ferguson og flere andre troede, den tidligere hjemløse spiller besad.

Efter blot tre kampe for Besiktas er Bebe blevet sendt ned på reserveholdet efter en bytur med to holdkammerater. Spillerne blev desuden straffet med en bøde.

Alex Ferguson er formentlig ikke imponeret - og et er Besiktas-træner Tayfur Havutcu heller ikke:

- Det her er ikke noget feriested. Besiktas har regler, som spillerne skal overholde.

Se også: Million-bommert af Sir Alex

- Det er umuligt at sige, hvor lang tid straffen varer. Det kunne være en uge og alt er glemt, eller det kan vare resten af sæsonen, siger træneren ifølge Daily Mail.

Alex Ferguson købte i sensommeren 2010 angriberen fra Vitoria Guimaraes for 68 millioner kroner. Bebe, der få år forinden var hjemløs og spillede på hjemløselandsholdet. Handlen blev indgået uden den normalt grundige scouting og uden, Ferguson havde set spilleren i aktion eller på dvd.

Han er noteret for syv kampe og to mål - et i Carling Cup og et i Champions League.

- Det er første gang i min karriere, at jeg har gjort det, men denne gang har jeg stolet på vores scouting-system, og nogle gange må du stole på dit instinkt, sagde Ferguson om handlen.

De fleste britiske medier er i dag enige om, at Bebe er væk fra klubben til sommer.

Den mystiske handel undersøges iøvrigt af portugisisk politi.

Se også: United-handel undersøges for korruption

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere