Chelsea undskylder for respektløse fans

Chelsea beklager, at nogle af klubbens fans ikke respekterede et øjebliks stilhed for Hillsborough-ofrene

Fodboldklubben Chelsea beklager, at en gruppe af klubbens fans ikke respekterede, at der blev afholdt et øjebliks stilhed før søndagens FA Cup-semifinale mellem Chelsea og Tottenham på Wembley i London.

Øjeblikket markerede 23-års-dagen for Hillsborough-tragedien i Sheffield, hvor 96 Liverpool-fans døde i den kaotiske optakt til FA Cup-semifinalen mod Nottingham Forest.

Læs også:

Se også: Kæmpe dommer-kiks: Her bliver Tottenham snydt

- Chelsea er ekstremt skuffet over, at en meget lille gruppe fans bragte klubben i forlegenhed ved ikke at respektere et øjebliks stilhed før kampen, skriver Chelsea på klubbens hjemmeside.

Tragedien på Hillsborough i 1989 er fortsat i frisk erindring i fodboldverdenen, ikke mindst i Liverpool.

Se også:

Se også: Karantæne til Chelsea-stjerne

Søndag mødte flere tusinde mennesker op på Liverpools hjemmebane, Anfield, for at markere årsdagen for tragedien.

Med var spillertruppen og manager Kenny Dalglish, som også var manager for klubben på den tragiske dag for 23 år siden.

Læs mere:

Se også: Bale: Vi er bedre end Chelsea

Chelsea vandt FA Cup-semifinalen med 5-1 over Tottenham og møder netop Liverpool i finalen.

Finalen bliver spillet den 5. maj på Wembley.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere