Wenger sviner målmand til

Arsenals manager Arsène Wenger er irriteret på Wigans målmand, der trak tiden i gårsdagens Premier League-kamp

Arsenal skuffede hjemme på Emirates i går aftes, da de tabte 1-2 til bundholdet fra Wigan, der i parentes bemærket nu har slået Liverpool, Manchester United og Arsenal indenfor de sidste par uger.

Selvom Arsenals franske manager Arsène Wenger naturligvis var skuffet over nederlaget, så var han mindst lige så skuffet over Wigans målmand, Ali Al-Habsis, opførsel under kampen igår.

Læs også:

Se også: Bundhold knækkede Arsenal på to min.

- Han ville hele tiden trække tiden ud. Han tog sig god tid ved sine målspark, og det sagde jeg til fjerdedommeren gentagne gange. Allerede efter 10 minutter begyndte det, men han fik først et gult kort med tre minutter tilbage af kampen, sagde Wenger efter kampen.

- For at være ærlig, så er det mangel på respekt. Folk betaler mange penge for at se en kamp, og så sker der sådan noget. Vi spillede ikke godt, og det undskylder jeg for, men dommeren gjorde ikke, som han skulle.

- Jeg leder ikke efter undskyldninger. Jeg lykønsker Wigan med deres sejr, men dommeren skulle have givet målmanden gult for at trække tiden ud, da han gjorde det anden gang. Så kunne vi have spillet fodbold derefter, mener Wenger.

Læs mere:

Se også: Arsenal-keeper tror på mirakler

Wigans manager forsvarer sin målmand.

- Det er dommerens ansvar at dømme, hvis han mener, at der er tale om at trække tiden. Jeg mener ikke, at vi vandt på grund af tidsudtrækning. Vi vandt, fordi vi fortjente det, mente Roberto Martinez.

Se målene fra Wigans 2-1-sejr over Arsenal i TV-klippet øverst oppe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere