City-stjerne: Derfor stikker United af

Manchester Citys Micah Richards var klar til at tude, da Manchester United trak fra i mesterskabskampen

Micah Richards mener, at mentaliteten i City skal ændres, hvis klubben på længere sigt skal gøre sig gældende som en af de helt store. (Foto: PA)
Micah Richards mener, at mentaliteten i City skal ændres, hvis klubben på længere sigt skal gøre sig gældende som en af de helt store. (Foto: PA)

Micah Richards er ikke en af de City-spillere, der trækker flest overskrifter.

Højrebacken, der foretrækker at føre et stille liv udenfor banen - i hvert fald sammenlignet med Balotelli og Tevez - har i denne sæson været blandt Citys mest stabile spillere, men i det seneste uger har det ikke været nok. Manchester United er trukket fra i toppen og - og det har helt ekstraordinært tårerne til at presse sig på hos Richards. Især Uniteds påskesejr over Blackburn gjorde ondt.

- Efter en times spil tænkte jeg 'man ved aldrig'. Men United ser altid ud som om, de får scoret. Så jeg vidste, det ville komme. Men da de fik scoret og trak yderligere fra us, ville havde jeg lyst til at græde, og jeg sådan har jeg ikke haft det i årevis. Fodbold er fuld af følelser. Du bliver sur og glad, men jeg har aldrig haft lyst til at græde før, siger Micah Richards i et stort interview med Daily Mail.

Richards: Derfor er United bedst
Micah Richards har også et bud på, hvorfor City trods en forrygende start på sæsonen alligevel i de seneste uger har måttet se Manchester United trække fra, så forskellen nu er 8 point med seks kampe tilbage. Og det er ikke kun på grund af rivalernes kvaliteter. Micah Richards egen klub kan ændre meget for at løfte sig, mener viceanføreren.

- Hør her, vores team spirit er så god som nogensinde. Men hvis jeg læser avis fire gange om ugen, er der de tre af gangene en historie om City, som vi godt kunne undvære. Når du forsøger at fokusere på én ting - at vinde ligaen - så er det hårdt.

- Visse ting, som sker i vores klub, ville ikke ske i andre klubber. Eller, måske ville de, men så ville ingen vide det. I City hjælper vi ikke os selv, siger Richards - formentlig med henvisning til blandt andet Balotellis episoder, men også fordi klubben ikke formår at lukke de negative historier ned.

Se også: Bindegale Balotelli på vej hjem

Richards, der understreger, at han bliver ved med at kæmpe til muligheden for et mesterskab er helt væk, roser Manchester-rivalerne for at have en evne til at hænge på, selv når det er svært. I efteråret regnede de fleste City for sikre vindere af mesterskabet, da United tabte lokalopgøret med hele 6-1.

- Ferguson.... Han må være en af de bedste managers jeg nogensinde har mødt. Den måde de kom tilbage efter 1-6 er fænomenal. Det skyldes manageren, fastslår Richards, som desuden mener, at forskellen er markant i de vanskelige kampe.

- Når United ikke spiller godt, får de alligevel resultater. Når vi ikke spiller godt, taber vi. Det er forskellen. Ligegyldigt hvem der spiller for United, ved de hvordan jobbet skal gøres. De vil gøre alt. Hos os er det sådan lidt 'åh, vi har mistet nogle point, men det går nok i næste kamp'. Sådan er det bare ikke. Hvis du vil vinde ligaen, skal du være der i hver eneste kamp.

Micah Richards og Manchester City møder i aften West Bromwich, mens United spiller mod Wigan.

Kampene kan følges live her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere