Sunderland skuffede mod bundproppen

Nicklas Bendtner måtte sammen med holdkammeraterne gå målløse fra banen mod Wolverhampton

Sunderland kunne ikke score mod Wolverhampton på sidstepladsen (Foto: PA)
Sunderland kunne ikke score mod Wolverhampton på sidstepladsen (Foto: PA)

Sunderland, der havde Nicklas Bendtner med igen efter hans rygproblemer, ligger lidt i ingenmandsland i Premier League. De er ikke i fare for at rykke ned, men er også langt fra de placeringer, der giver europæisk kvalifikation.

Se også: Småskadet Bendtner ude med rygsmerter

Om det var derfor, at deres hjemmekamp mod bundproppen fra Wolverhampton aldrig kom at ringe, er uvist. Men faktum er, at de bolsjestribede nordenglænderne ikke kunne udnytte deres store favoritværdighed til at give hjemmepublikummet på Stadium of Light særligt meget at glæde sig over.

Nicklas Bendtner var ikke specielt synlig i dag, og trak flere gange ned i banen for at tilbyde sin assistance i opspillet, og manglede derfor af og til inde i boksen.

Begge klubber havde sporadiske forsøg på at afgøre kampen, men den halvtriste affære i Sunderland endte altså som den begyndte, 0-0.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere