Muamba foran sensationelt fodbold-comeback

Premier League-stjernen Fabrice Muamba skal have indopereret hjertestarter lige som Ståle Solbakken og Anja Andersen

Fabrice Muamba kan gøre comeback for Bolton. (Polfoto)
Fabrice Muamba kan gøre comeback for Bolton. (Polfoto)

Da Boltons midtbanespiller Fabrice Muamba faldt om med hjertestop i kampen mod Tottenham i sidste måned, nåede han at være død i 78 minutter, før de på London Chest Hospital endelig fik gang i tikkeværket igen.

Lægerne på hospitalet har været imponeret af de fremskridt, som Muamba efterfølgende har gjort - noget Muamba kan takke den hurtige livredningsindsats fra både Boltons og Tottenhams lægestab for. Og så Muambas egen fortrinlige fysiske form.

Se også: Muamba på benene igen

Den kombination har gjort et forestående comeback muligt, men dog først når Muamba har fået indopereret en mini-hjertestarter på samme måde, som Ståle Solbakken og Anja Andersen har fået det.

Se også: Stjerner beder for Petrov

Den lille hjertestarter vil simpelthen give Muambas hjerte et stød, hvis det skulle sætte ud igen, og på den måde holde hjertet i gang.

Det er forventet, at operationen er klaret inden weekenden. Dermed kan Muamba for første gang sove i sin egen seng siden det uhyggelige uheld på White Hart Lane, der efterlod både spillere og tilskuere dybt rystede.

Det er endnu uvist, hvornår Muamba i givet fald gør comeback på fodboldbanen, men det forventes, at han kan genoptage træningen allerede om et par uger.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere