Mancini: Vi kan ikke vinde mesterskabet

Selv om Manchester City vandt og Untited tabte, vil Robert Mancini ikke tale om mesterskabet

Mancini glæder sig over, at Manchester City nu er sikre på Champions League-deltagelse. (Foto: AP/Tim Hales)
Mancini glæder sig over, at Manchester City nu er sikre på Champions League-deltagelse. (Foto: AP/Tim Hales)

- Nej, mesterskabet er ikke en mulighed for os. Det har Manchester United vundet, lød det fra Roberto Mancini, da han efter sit holds storsejr på 4-0 over West Bromwich skulle forholde sig til, at Manchester United samtidig havde tabt og afstanden mellem de to hold nu er nede på fem point.

- Manchester United er et fantastisk hold med en fantastisk erfaring, og jeg er overbevist om, at de vinder mesterskabet.

Se også: Chok-nederlag til United - mesterskabsduellen lever

Men selv om mesterskabet i følge Mancini er afgjort, er der stadig noget at glæde sig over for Manchester City og de mange fans.

- Vi har 74 point og er matematisk sikre på at komme i Champions League, siger Mancini til SkySport.

Se også: City-stjerne: Derfor stikker United af

Italieneren glædede sig over at have Sergio Agüero tilbage i truppen efter en kort skadespause.

- Vi er nok et bedre hold med ham på banen. Han kunne have været vigtig for os mod Stoke og Sunderland, men jeg er glad for, at han er tilbage og fik scoret to mål for os mod West Bromwich.

De to andre mpl blev scoret af Carlos Teves og David Silva.

Se Citys mål i tv-indslaget over artiklen

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere