Ferguson tosset efter nederlag

Det var formentlig ikke sjovt at sidde i Manchester Uniteds omklædningsrum efter nederlaget til Wigan

Ferguson var hverken tilfreds med dommeren eller sine spillere efter nederlaget til Wigan. (Foto: AP/Jon Super)
Ferguson var hverken tilfreds med dommeren eller sine spillere efter nederlaget til Wigan. (Foto: AP/Jon Super)

- Det var ikke den indsats, jeg havde forventet . Vi var forberedte på, at Wigan kan spille formidabel fodbold, så der er ingen undskyldning - vi kunne bare ikke få greb om kampen, lød det ærligt fra Alex Ferguson, der havde endnu flere roser til Wigan og specielt deres manager Roberto Martinez.

- Wigan spiller fantastisk fodbold på trods af deres placering, og det er takket være deres manager. Jeg synes, at de ligger et forkert sted i tabellen, og de fortjente i den grad sejren.

Se også: Chok-nederlag til United - mesterskabsduellen lever

Men så var det også slut med roserne - i hvert fald dem uden torne, for selvfølgelig skulle dommer Phil Dowd også have en kommentar med på vejen.

Se også: City-stjerne: Derfor stikker United af

- Dommeren havde en skuffende aften, og fik aldrig styr på kampen.

- Der var et tydeligt straffe, da bolden rammer en Wigan-spiller på armen, og der var aldrig hjørne, lyder det fra den iltre skotte med hentydning til det hjørnespark, som Wigan efterfølgende scorede på.

- Nogle gange er man heldig. Andre gange ikke. Sidste søndag var vi heldige mod Queens Park Rangers, og set over en hel sæson jævner det sig ud.

Se også: Carrick advarer mod bundhold

Selv om forsrpinget til Manchester City nu er skrumpet ind til fem point efter City storsejr over West Bromwich, ser Alex Ferguson ikke tegn på, at Manchester United er ved at få gummiben.

- Der kommer sådan nogle kampe i fodbold engang i mellem, og jeg har hele tiden sagt, at topholdene ville tabe flere point.

Se også: Dårligt nyt til Lindegaard

- Vi ville gerne have haft de otte point stadig, men hvis vi kigger på, hvor vi var for et par måneder siden, så er der ingen grund til at klage. Vi er stadig i front og klar til at vinde titlen, lød det fra Ferguson til de engelske medier efter kampen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere