Liverpools sejrsformel: Stjernen på bænken

I denne sæson har Liverpool kun vundet én ligakamp, hvor klubikonet Steven Gerrard har været med fra start

Det fungerer bedre uden Gerrard (Foto: AP)
Det fungerer bedre uden Gerrard (Foto: AP)

Da Liverpool tirsdag aften besejrede Blackburn 3-2 i en dramatisk Premier League-kamp, sad anfører og klubikon Steven Gerrard udenfor.

Sammen med andre bærende spillere som Luis Suárez og Daniel Agger skulle Gerrard formentlig spares til FA Cup-semifinalen mod Everton på lørdag, som bliver én af sæsonens vigtigste kampe for den falmede storklub.

Men måske var det slet ikke tilfældigt, at Liverpools langvarige krise sluttede på en dag, hvor Gerrard var reduceret til tilskuer.

Aggers hoved virker (Foto: AP) Premier League - 11. apr. 2012 - kl. 09:27 TV: Agger-assist redder Liverpool i overtid

Statistikken viser nemlig, at holdet kun har vundet én ud af de 11 ligakampe i denne sæson, hvor kaptajnen er startet på banen. Til gengæld vinder Liverpool hver anden gang (11 ud af 22), når holdet stiller uden Gerrard i startopstillingen.

Omsat til procenter: Holdet vinder ni procent af kampene med Gerrard og 50 procent uden.

Den 31-årige midtbanestjerne indledte sæsonen med at være skadet og kom først for alvor tilbage efter jul.

Se også: Liverpool-fans tror på King Kenny - gør du?

Da han 30. december blev skiftet ind mod Newcastle, gik Liverpool fra 1-1 til 3-1, men siden han blev frisk nok til at starte på banen, har resultaterne været elendige.

Spørgsmålet er så, om manager Kenny Dalglish tør tage sin anfører med fra start på lørdag.

Til Gerrards fordel taler dog to ting: At statistikken ser bedre ud, når man medregner denne sæsons cupkampe.

Og at den eneste ligakamp, Liverpool har vundet med Gerrard i startopstillingen i denne sæson, var den 13. marts på Anfield mod netop Everton.

I den kamp scorede Steven Gerrard samtlige tre mål i 3-0-sejren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere