Mancini nægter at opgive titeldrømmen

Manchester Citys manager Roberto Mancini mener stadig, at klubben har en chance for at vinde mesterskabet

Det kan godt være, at Manchester City efter 0-1-nederlaget til Arsenal er otte point efter lokalrivalerne fra Manchester United i kampen om det engelske fodboldmesterskab med seks kampe igen.

Men det betyder ikke, at manager Roberto Mancini har opgivet troen på at kunne slutte øverst efter 38 spillerunder.

- Det er ikke slut rent matematisk, selv om det er klart, at det bliver svært.

- Vi har en kamp igen om tre dage, og den vil vi prøve at vinde. Man skal aldrig sige aldrig i fodbold, siger italieneren til Sky Sports.

Han mener, at spillerne skal glemme tabellen og fokusere på den opgave, der venter.

- Man skal prøve at gøre sit bedste, indtil det er slut. Vi er et professionelt hold med professionelle spillere. Det er vigtigt, at vi begynder at vinde og slutter turneringen godt af, siger han.

Manchester City møder i sin næste kamp onsdag aften West Bromwich hjemme, mens Manchester United samme aften spiller ude mod bundholdet Wigan.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere