Bolton-spilleren Fabrice Muamba fortsætter med at gøre fremskridt, efter at han for mindre end tre uger siden kollapsede på banen mod Tottenham og blev betragtet som død i over en time.
Lægerne på London Chest Hospital fik dog bragt den 23-årige spiller i live, men det er fortsat usikkert, hvilket liv han kan se frem til.
Forleden sendte Muamba et foto ud via twitter, hvor han smiler, og Bolton-manager Owen Coyle kan berette om yderligere fremskridt.
- Han har taget nogle ture på gåben ned ad gangen på hospitalet.
- Han tager nogle skridt, taler og har det store smil på læberne, som vi elsker, så det går helt sikkert den rigtige vej, siger Owen Coyle.
- Det er klart, at han har lang vej igen, men hans fremskridt har været bemærkelsesværdige.
Flere eksperter har allerede udelukket, at den talentfulde midtbanespiller nogensinde vil være i stand til at vende tilbage til fodboldbanen.
Fabrice Muamba, der fylder 24 år på fredag, faldt om den 17. marts i FA Cup-kampen mod Tottenham umiddelbart før pausen. Kort efter valgte kampens dommer at afbryde kampen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.