Dalglish: Vi har problemer i Liverpool

Liverpool-manager Kenny Dalglish indrømmer, at holdet er i krise efter seks nederlag i de seneste syv kampe

Kenny Dalglish erkender nu, at alt ikke er, som det skal være i Liverpool. (Foto: AP)
Kenny Dalglish erkender nu, at alt ikke er, som det skal være i Liverpool. (Foto: AP)

Med søndagens 0-2-nederlag til Newcastle er Liverpool for alvor et hold med nedadgående formkurve.

Seks nederlag i de seneste syv Premier League-kampe behager bestemt heller ikke manager Kenny Dalglish, som indrømmer, at der er problemer.

Se også: TV: Liverpool flopper igen

- Et eller andet fungerer ikke. Men vi skal forblive rolige og finde på løsninger til de problemer, vi har, så vi kan komme tilbage og spille den slags fodbold, vi gerne vil.

- Jeg tror ikke, det handler om problemer med selvtilliden. Vi skal holde sammen og tro på det, vi laver. Det er ikke sådan, at spillerne ikke arbejder hårdt for sagerne, siger Dalglish ifølge AFP.

Se også: TV: Liverpools målmand udvist for skalle

Nederlaget til Newcastle blev ikke bedre af, at målmand Pepe Reina blev uvist i slutfasen for en skalle på modstanderen James Perch.

Spanieren kan nu se frem til en karantæne på tre spilledage, hvilket betyder, at Liverpool blandt andet må undvære ham i FA Cup-semifinalen mod ærkerivalerne fra Everton 14. april.

Se også: Fy for Liverpool!

- Pepe fik et fortjent rødt kort, konstaterer Dalglish.

Med Reina ude får den brasilianske målmand Alexander Doni sin debut for klubben, efter at han i sommer kom til Liverpool fra AS Roma.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere