Olsen glæder sig over Bendtner

Nicklas Bendtners gode indsats mod Manchester City imponerer landstræner Morten Olsen

Nicklas Bendtner jubler efter sin scoring til 2-1. (Foto: AP)
Nicklas Bendtner jubler efter sin scoring til 2-1. (Foto: AP)

Nicklas Bendtner fik lørdag nok en gang sat tyk streg under, at formen er der, hvor den skal være - og helst blive et par måneder eller tre endnu til efter EM-slutrunden i Polen og Ukraine.

Med en scoring og en assist i Sunderlands overraskende 3-3-kamp ude mod Manchester City var danskeren blandt de mest iøjenfaldende spillere.

Og landstræner Morten Olsen kunne lide, hvad han så.

– Ja da. Nick spiller en rigtig god kamp, han arbejder godt, er boldfast og både impliceret i en scoring og laver selv et mål. Hvad mere kan man forlange som træner, spørger Olsen grinende over for Ekstra Bladet.

Skal være bitter
– Selvfølgelig ærgrer han sig lige nu. Når man har været så tæt på at tage tre point, skal man da være bitter, men omvendt: Mon ikke, Nick og resten af Sunderland-truppen på forhånd ville have været glade for et point i Manchester, spørger Morten Olsen.

Se også: Bendtner: Føles som at tabe 3-0

Nicklas Bendtner har nu scoret syv gange i sæsonen for Sunderland. Da han pander Sunderland på 2-1 i 1. halvlegs tillægstid på et fremragende hovedstød i en presset situation, er det samtidig danskerens fjerde scoring i marts – og den første, efter han smed aggregatet, der beskyttede den ømfindtlige EM-hætte.

Dén, der i et tidligere ægteskab kunne kaldes baronæsen. Nu er lugte-apparatet igen reduceret til almindelig mål-næse.

Se også: Sunderland-manager fremhæver Bendtner

Og snudeskaftet virker i dén grad. Nicklas Bendtner servicerer såmænd også sin gamle Arsenal- og Birmingham-ven, svenske Sebastian Larsson, med en perfekt timet og lanceret fladbold ved scoringen til 3-1 i det 55. minut – og det burde jo egentlig have været det.

Ser fit ud
Men fanden kan tage ved Balotelli. Den italienske enfant terrible hamrede med et lumsk langskud fra kanten af feltet City tilbage i kampen fem minutter før tid, og Aleksandar Kolarov udnyttede hjemmeholdets pres til udligningen minuttet senere.

Se også: Mancini utilfreds med Balotellis to mål

Til gengæld lover indsatsen fornemt for den kommende EM-slutrunde.

– Som angriber er Nicklas jo afhængig af, at spillet fungerer for folk som Sessegnon og Sebastian Larsson, som det var tilfældet i dag. Sunderland var fint spillende, når de havde bolden, og Bendtner ser fit ud. Det glæder man sig da over –og håber, han undgår skader, og tænker: Det er altså sidst i maj, han skal være rigtig fit, siger Morten Olsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere