Gerrard føler med sin tabende fætter

Steven Gerrard havde blandede følelser efter Carling Cup-triumfen mod Cardiff, der havde hans fætter på holdet

Steven Gerrard fejrer Skrtels udligning til 1-1 med sine holdkammerater. (Foto: PA)
Steven Gerrard fejrer Skrtels udligning til 1-1 med sine holdkammerater. (Foto: PA)

Liverpool-stjernen Steven Gerrard føler med sin fætter, Anthony Gerrard, der var på det tabende hold, da Liverpool søndag slog Cardiff i Carling Cup-finalen på Wembley.

Kampen endte 5-4 til Liverpool efter forlænget spilletid og straffesparkkonkurrence. Steven Gerrard kunne række hænderne i vejret, da han så sin fætter skyde det afgørende spark på stolpen.

- Vi vidste på forhånd, at den ene af os ville tabe, mens den anden ville være i festhumør. Sådan er det.

Se også: Liverpool i kæmpe pokal-triumf

- Så jeg har blandede følelser lige nu, for jeg føler for Anthony og Cardiff, siger Steven Gerrard, der åbnede straffesparkkonkurrencen med at brænde sit forsøg.

- Det er altid ondt, når det skal afgøres på straffespark. Der skal jo være en taber. Cardiff spillede ellers fantastisk i dag, siger Liverpool-anføreren.

Det er første gang i seks år, at Liverpool vinder en titel. Sidste gang at klubben vandt en pokal var i 2006, hvor holdet triumferede i FA Cuppen.

Det er ottende gang, at Liverpool vinder Carling Cuppen.

Daniel Agger var på banen i de første 85 minutter for Liverpool, men den danske forsvarer måtte lade sig udskifte med en mulig skade.

Se også: Agger skadet i pokaltriumf

1 af 2 Anthony Gerrard sendte pokalen til Liverpool, da han brændte det afgørende straffespark. (Foto: PA)
2 af 2 Steven Gerrard fejrer Skrtels udligning til 1-1 med sine holdkammerater. (Foto: PA)
0 kommentarer
Vis kommentarer