Gerrard: Jeg havde selvmordstanker

Steven Gerrard frygter en ny finalenedtur, når Liverpool i morgen møder Cardiff på Wembley. Agger meldes klar til Carling Cup-finalen.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Liverpool-anfører Steven Gerrard advarer nu sine holdkammerater om, at en finaleplads ikke er noget værd - hvis den ikke vindes.

Daniel Agger og Liverpool møder i morgen Cardiff i den lille pokalturnering, Carling Cup'en, og det har fået Gerrard til at tænke tilbage på sidst, da han og Liverpool var i Liga Cup-finalen.

I 2005 tabte Liverpool 3-2 til Chelsea efter forlænget spilletid - en kamp, hvor Gerrard havde en uheldig hovedrolle. Og det var tungt, erindrer han nu.

- Nederlaget sidste gang, jeg var i finalen, var et mareridt. Jeg havde selvmordstanker efter det.

- Det var slemt, en af de værste dage nogensinde. Det er en fantastisk oplevelse at nå finalen, men du husker ikke dem, du taber, siger Gerrard ifølge Mirror.

Steven Gerrard blev i slutningen af 2004 og starten af 2005 sat i forbindelse med netop Chelsea, hvor Jose Mourinho åbent friede til Liverpool-stjernen. Så da Gerrard så efter 79 minutters spil scorede selvmål, var mareridtet en realitet.

- Jeg blev sat i forbindelse med Chelsea inden finalen. Så da jeg scorede selvmål - der var Liverpool-fans som troede, at det var med vilje - og derefter tabe var et mareridt for mig og for holdet.

Vinder Liverpool over Cardiff er der tale om det første trofæ til klubben siden pokal-triumfen i 2006.

Daniel Agger er efter en lille skadespause meldt klar til finalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer