Thomas Sørensen får støtte af sin manager

Ifølge Stokes manager, Tony Pulis, skal man ikke lægge noget i, at han brugte Thomas Sørensen mod Valencia

Thomas Sørensen får støtte af sin manager. (Foto: AP)
Thomas Sørensen får støtte af sin manager. (Foto: AP)

Står Thomas Sørensen på mål for Stoke City, når klubben på søndag møder Swansea i Premier League?

Det spørgsmål blev torsdag aften aktuelt, fordi den danske landsholdsmålmand blev sat til at vogte målet i Europa League-nederlaget på 0-1 ude til Valencia.

Stokes manager, Tony Pulis, plejer nemlig at lade reservemålmanden spille alle kampe i cupturneringerne, og selv Stokes egen hjemmeside spekulerede i, om reserven Asmir Begovic derfor havde tilbageerobret pladsen som førstemålmand.

Ifølge Tony Pulis er der intet odiøst i, at Thomas Sørensen var på mål mod Valencia.

- Jeg ønskede bare at give Thomas en kamp, siger manageren til Sky Sports.

- Asmir har spillet de seneste kampe, og jeg har hele tiden roteret. Jeg mener, at målmændene ligger meget tæt på mange måder. Jeg mener, at Thomas gjorde det fremragende, siger han - uden dog at fastslå, at Thomas Sørensen står på mål i morgen.

Thomas Sørensen indledte denne sæson som andetvalg hos Stoke, men han erobrede pladsen i målet tilbage tidligt i sæsonen.

Stoke røg ud af Europa League med samlet 0-2 efter de to kampe mod Valencia.

0 kommentarer
Vis kommentarer