Bendtner-comeback på trapperne

Danskeren er efter sin månedlange skade med i manager Martin O'Neill's overvejelser til lørdagens kamp

Nicklas Bendtner kan få comeback i weekenden. (Foto: AP)
Nicklas Bendtner kan få comeback i weekenden. (Foto: AP)

Den danske landsholdsangriber Nicklas Bendtner kan være tilbage på fodboldbanen i den kommende weekend, efter at skader i ansigtet har holdt ham ude siden 21. januar.

Til engelske Sky Sports siger Sunderlands manager Martin O'Neill, at han er meget tilfreds med danskerens arbejde for at komme tilbage på holdet efter den voldsomme medfart i en kamp mod Swansea.

- Nicklas gør det fint og har trænet fuldt med i lang tid nu, siger Martin O'Neill.

Læs også:

Se også: Evian-danskere klar til landsholdet

- Han er en af dem, jeg kan overveje, når jeg skal sætte holdet.

Med maske på
Nicklas Bendtner blev sparket i ansigtet af Swansea-forsvareren Angel Rangel for lidt over en måned siden, hvilket resulterede i en brækket næse og skader ved øjnene.

Siden begyndelsen af måneden har danskeren været tilbage i træning med en specialfremstillet maske.

Læs også:

Se også: Godt nyt til Olsen: Bendtners retsmøde udsat

Udfordringen bliver nu at overbevise O'Neill om, at han skal tilbage i startopstillingen på et hold, der siden Bendtners skade har vundet tre ud af fire kampe i Premier League og har slået både Middlesbrough og senest Arsenal ud af pokalturneringen.

Campbell på landsholdet
Torsdag blev en af Bendtners direkte konkurrenter til en plads på holdet, Frazier Campbell, udtaget til det engelske landshold, hvor han kan få debut mod Holland i næste uge.

- Bortset fra Nicklas vil jeg sige, at holdet, vi stillede mod Arsenal, var det stærkeste, jeg har stillet, siden jeg kom til klubben, siger Martin O'Neill.

Læs også:

Se også: Rio og Lampard ude af landsholdet

- Det er selvfølgelig meget opmuntrende.

Sunderland møder lørdag West Bromwich på udebane.

1 af 2 Det var i kampen mod Swansea, at Bendtner kom til skade. (Foto: AP)
2 af 2 Nicklas Bendtner kan få comeback i weekenden. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer