United lejer Lindegaard-rival ud

Én af Anders Lindegaards kollegaer i United-målet forlader Old Trafford til fordel for Watford

Tomasz Kuszczak har spillet sin sidste kamp for Manchester United. I denne ombæring...(Foto: AP)
Tomasz Kuszczak har spillet sin sidste kamp for Manchester United. I denne ombæring...(Foto: AP)

Han har længe meldt ud, at han meget gerne vil væk fra Manchester United.

Og det er nu lykkedes for polske Tomasz Kuszczak, der er blevet lejet ud til Watford for resten af sæsonen.

Se også: Er det virkelig Uniteds nye dragt?

Kuszczak er helt nede som fjerdevalg i klubben efter David de Gea, Anders Lindegaard og Ben Amos. Og polakken har end ikke fået spilletid denne sæson.

Watford spiller i Englands næstbedste række - og ligger på en aktuel 17. plads.

Kuszczak kom til United fra West Bromwich i 2006. Frem til slutningen af sidste sæson var han reservekeeper for Edwin van der Sar.

0 kommentarer
Vis kommentarer