Ferguson kunne ikke bruge City-stjerne

Manchester United-manageren kunne have købt City-målmand Joe Hart for en mio. kr. - men sagde nej tak ...

Han har gjort mange ting rigtigt og vundet et hav af titler med Manchester United, men også Alex Ferguson kan overse et talent. (Foto: AP/Laurent Gillieron)
Han har gjort mange ting rigtigt og vundet et hav af titler med Manchester United, men også Alex Ferguson kan overse et talent. (Foto: AP/Laurent Gillieron)

Alex Ferguson har erkendt en af sin lange karrieres større fejltagelser overfor den engelske radiostation BBC Radio 5.

Manchester United-manageren kunne for nogle år siden have købt den nuværende engelske landsholdskeeper Joe Hart for mindre end en mio. kr. hos Shrewsbury Town fra den fjerdebedste række, men i 2006 snuppede rivalerne fra Manchester City ham i stedet.

Læs også:

Se også: Dansk stortalent i Uniteds søgelys

- Jeg kunne have købt Joe Hart for 100.000 pund, så vi begår allesammen fejl.

- Hvis man kigger på Englands målmandssituation de seneste 20 år, mener jeg, at han har været klart den bedste, siger den 70-årige skotte endvidere og giver udtryk for, at han ser sig i stand til at fortsætte to-tre år endnu som manager i Manchester United.

- Man vil altid gerne stoppe på toppen, og forhåbentlig kan jeg gøre det. Jeg ved ikke, hvor længe, jeg kan blive ved, men hvis mit helbred forblvier godt, tror jeg ikke, to-tre år mere vil skade mig, siger United-manageren, der har passet jobbet i Manchester-klubben gennem de seneste 25 år.

0 kommentarer
Vis kommentarer