Aggers skade ikke slem

Danskeren meldes klar til søndagens Carling Cup-finale mod Cardiff

Daniel Agger, her sammen med Andy Carroll, kan se frem til et besøg på Wembley på søndag. (Foto: AP/Tim Hales)
Daniel Agger, her sammen med Andy Carroll, kan se frem til et besøg på Wembley på søndag. (Foto: AP/Tim Hales)

En skade holdt Daniel Agger ude af Liverpools FA Cup-kamp mod Brighton søndag, men skaden er tilsyneladende ikke værre, end at den danske forsvarer bliver klar til søndagens finale i Carling Cup'en mod Cardiff på Wembley.

Det samme gælder den walisiske offensivspiller Craig Bellamy, der heller ikke var med mod Brighton.

- Så vidt vi ved, er der ingen skader fra kampen, men vi fik et par fredag og lørdag med 'Bellars' og Daniel Agger. Vi må se, hvordan de har det, men de burde være i orden, siger Liverpool-manager Kenny Dalglish i dag.

Liverpool kan med en sejr sikre sig det første større trofæ siden 2006, da de vandt FA Cup'en.

0 kommentarer
Vis kommentarer