Zlatan råder Van Persie: Forlad Arsenal

Robin van Persie bør søge nye udfordringer, mener den svenske superstjerne

Skift og vind titler, Robina (Foto: AP)
Skift og vind titler, Robina (Foto: AP)

Robin van Persie nyder stor personlig succes i Arsenal, hvor han bomber mål ind på samlebånd i sin engelske klub Arsenal. Men desværre er hollænderens mange mål ikke nok for London-klubben, der ikke har vundet en titel i mange, mange år.

I år ser det heller ikke ud til, at Arsenal skal snuppe en sejr i hverken Premier League eller Champions League, hvor de fik tæv af Milan med en 4-0-lussing i midtugen.

Se også: Historisk nederlag til Arsenal i Milano

En af hovedaktørerne i Milans triumf over Arsenal var Zlatan Ibrahimovic. Svenskeren mener, at van Persie bør søge nye udfordringer, hvis han vil vinde titler og blive endnu mere respekteret.

- Når du ikke vinder noget i årevis, så forstår folk, hvorfor du forlader klubbens, som Cesc Fabregas gjorde, siger Ibrahimovic til The Sun.

- Fodbold handler om at vinde. Hvis du ikke vinder, så vil du videre. Jeg ved ikke, hvad han tænker, men jeg ved, hvad jeg ville gøre.

- Jeg har foretaget en masse klubskifter i min karriere. Jeg ser det som en udfordring, en oplevelse, og så har jeg vundet otte titler på otte år med forskellige klubber i forskellige lande, fortæller Zlatan, der mener, at det hollandske angrebs-es skal videre for at udfordre sig selv.

Se også: Tv: van Persie og Arsenal i mål-orgie

- Hvis du bliver på et sted igennem hele din karriere, så er det nemt at spille fodbold. Du er hjemme, du er i din 'comfort zone'. Men hvis du skifter til fem forskellige klubber, så er det en rigtig test. Hvis du lykkes, så er det der, du bliver en rigtig mester, og det er der, hvor du får mere respekt, lyder det fra Zlatan.

Robin van Persies kontrakt med Arsenal udløber næste sommer.

1 af 2 'Den vej for at vinde titler og mere respekt van Persie' (Foto: AP)
2 af 2 Skift og vind titler, Robina (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer