Amerikaner vil købe Tottenham

Amerikanske AEG er parat til at smide fire mia. kroner på bordet for at købe succesholdet fra Nord-London

Gareth Bale, Aaron Lennon og Luka Modric kan få ny ejer i Tottenham. (Foto: AP)
Gareth Bale, Aaron Lennon og Luka Modric kan få ny ejer i Tottenham. (Foto: AP)

Engelske Tottenham er tilbage på fodboldtoppen.

Se også: Tv: Adebayor med i fem mål

For første gang i mands minde er Spurs igen med i den absolutte topstrid i Premier League, og med spillere som Gareth Bale, Luka Modric og Rafael van der Vaart i stalden - og en godkendt stadionbyggeri ventende i horisonten - er London-klubben et bedre papir end nogen sinde.

Det kan klubbens ejer, rigmanden Joe Lewis, nu profitere på, hvis han siger ja til et købstilbud fra amerikanske AEG, der angiveligt står parat til at smide godt fire mia. kroner på bordet for at kunne overtage klubben.

Se også: Tottenham ydmyger Newcastle

AEG, der i forvejen ejer klubber som Colorado Rapids, Chicago Fire och San Jose Earthquakes og svenske Hammarby.

Milliard-virkomheden ejes af USA's 34.-rigeste mand, Philip Anschutz, som selv er indehaver af David Beckhams LA Galaxy og har aktiemajoriteten i Houston Dynamo.

Se også: Redknapp slipper for straf

Han er i forvejen gode venner med Lewis, hvis selskab Enic har 30 procent af aktierne i Tottenham. Og han er altså parat til at forgylde sin gamle ven i bytte for succesholdet.

Ifølge flere engelske aviser får den nuværende bestyrelsesformand, Daniel Levy, lov til at beholde jobbet, hvis ejerskiftet, som med garanti vil give Spurs en seriøs kapitalindsprøjtning, bliver en realitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer