Rygte: Agger ville slås med Ferdinand

Daniel Agger udfordrede ifølge Kanal 6 Rio Ferdinand til en slåskamp, umiddelbart efter Manchester United lørdag slog Liverpool 2-1

Der var sandt for dyden tryk på kedlerne, da Manchester United og Liverpool lørdag mødtes på Old Trafford.

Wayne Rooneys to scoringer i hjemmeholdets 2-1-sejr blev totalt overskygget af den onde stemning mellem Luis Suarez og Patrice Evra, som gav talrige eksempler på, hvor lidt de kan lide hinanden.

Se også: TV: Suarez ignorerede irriteret Evra



Se også: Pause-kaos: Politiet stoppede spillerslagsmål



Se også: Liverpool-fans: Evra nægtede håndtrykket

Efter kampen forplantede aggressionerne sig tilsyneladende også til Luis Suarez' danske holdkammerat Daniel Agger, som ifølge rygter udfordrede hjemmeholdets Rio Ferdinand til en slåskamp.

Ifølge Kanal 6's reporter i Manchester var der tale om noget i retning af en tæsk-efter-skoletid-trusler, da landsholdsforsvareren rettede henvendelse til Ferdinand.

Ikke bekræftet
Rygtet, som reporteren har opsnappet fra øjenvidner, går nemlig på, at Agger bad Ferdinand møde ham udenfor om fem minutter, så de kunne ordne deres mellemværende med næverne.

Læs også:

Se også: Sir Alex: Suarez er en skændsel for fodbolden

Hvis danskeren virkelig har sagt det - hvilket ikke er bekræftet fra nogen af parterne - kan det hænge sammen med den overophedede stemning i minutterne efter Patrice Evra fejrede United-sejren på ganske provokerende vis for snuden af Luis Suarez, som i øvrigt scorede Liverpools enlige mål.

0 kommentarer
Vis kommentarer