Pause-kaos: Politiet stoppede spillerslagsmål

Politiet måtte skille United- og Liverpool-spillerne ad, da der var ved at udbryde slagmål i pausen. Evra og Suarez-konflikten fortsætter

En ophidset Suarez på vej til pause. (Foto: PA)
En ophidset Suarez på vej til pause. (Foto: PA)

Politiet og kontrollører måtte ifølge Sky Sports træde til i pausen og skille spillerne fra Liverpool og Manchester United ad, da det i pausen kom til klammerier i spillertunnellen.

Ifølge Sky Sports reporter på sidelinien ville en ophidset Patrice Evra tale med Suarez, der inden kampen nægtede at trykke hånd med Evra. Da Liverpool-forsvarer Martin Skrtel forsøgte at lægge sig imellem, eksalerede episoden med flere spillere, før politi og en steward fik dæmpet gemytterne.

Liverpool-manager Kenny Dalglish havde fem minutter før pausen forsøgt at få en ophidset Suarez til at slappe af. Angriberen var sur over ikke at få frispark, da han var tæt på at slippe igennem Manchester United-forsvaret.

Se også: TV: Suarez ignorerede irriteret Evra

Da der blev fløjtet til pause sparkede Suarez bolden ud mod tilskuerne. Allerede da var temperamenterne i kog, og Liverpool-spillere flokkedes hurtigt om Suarez.

Ifølge Sky Sports var det Evra, der forsøgte at opsøge Suarez i tunnellen.

Kenny Dalglish sagde ellers tidligere på ugen, at Suarez ville give hånd før kampen. Men da de to hold skulle hilse på hinanden, gik Suarez direkte forbi Evra.

Og det brød Evra sig ikke om. Han hev irriteret fat i Suárez, mens Liverpool-målmand José Reina og dommeren efterfølgende måtte dæmpe Evra.

Suarez blev før jul idømt 8 dages karantænes for racistiske kommentarer til Patrice Evra. Angriberen fra Uruguay føler sig uretfærdigt behandlet, mens United-lejren undrer sig over, at Suarez ikke har sagt undskyld.

Se også: Skarpe Rooney sænkede Liverpool

Også efter 2-1 sejren til Manchester United var der ved at være ballade. Evra i ekstrase løb direkte ind foran Suarez og jublede, hvorefter dommeren hurtigt tog fat i ham og førte ham væk. Flere Liverpool-spillere var hurtigt henne for at markere sig mod den usportslige optræden, mens Suarez for en gangs skyld holdt hovedet koldt og gik videre mod spillertunnellen.

Kontrollører fulgte efterfølgende ifølge Sky Sports Evra ned gennem tunnellen.

0 kommentarer
Vis kommentarer