Avis: Capello kan ende i Chelsea

Englænderne hænger måske på den upopulære italiener, der nu bringes i spil på Stamford Bridge

Fabio Capello bliver måske i London. (Foto: All Over Press/Getty Images)
Fabio Capello bliver måske i London. (Foto: All Over Press/Getty Images)

Der blev ikke grædt mange tårer, da Fabio Capello forlod posten som engelsk landstræner.

Se også: Giv os EM, Harry!

En samlet engelsk sportspresse og hele den fodboldinteresserede del af befolkningen stod tværtimod klar til at følge italieneren til flyet.

Se også: Capello takker på livet løs

Men måske bliver Capello hængende på De Britiske Øer lidt endnu.

For ifølge The Sun, så kan Fabio Capello meget vel skifte Wembley ud som hjemmebane med Stamford Bridge. hvor portugisiske Andre Villas-Boas' position må betegnes som noget usikker.

Se også: Premierminister uenig med Capello

- Der er kraftige rygter om, at Capello snart kommer, siger en anonym Chelsea-kilde til avisen.

Det ville ikke være den store overraskelse, hvis Chelseas ejer Roman Abramovich har mistet tålmodigheden med sin træner. Således vil en eventuel efterfølger blive cheftræner nummer otte på ligeså mange år.

0 kommentarer
Vis kommentarer