Bendtner tiltalt af politiet

To dage før landskampen mod Rusland skal Nicklas Bendtner møde op i retten og forsvare sig mod tiltale for hærværk

Nicklas Bendtner har igen været et navn hos ordensmagten i England, der for tiden også behandler en sag, hvor Bendtner er blevet taget for at køre for stærkt i sin Porsche. (Foto: AP/Steve Drew)
Nicklas Bendtner har igen været et navn hos ordensmagten i England, der for tiden også behandler en sag, hvor Bendtner er blevet taget for at køre for stærkt i sin Porsche. (Foto: AP/Steve Drew)

Mandag 27. februar skal det danske landshold møde ind til træningen før onsdagens landskamp mod Rusland i Parken. Men det bliver muligvis uden Nicklas Bendtner.

Den danske stjerneangriber skal nemlig den dag møde i retten i Newcastle, hvor han er tiltalt for hærværk mod fem biler i byens 'China Town' 6. december sidste år.

Northumbria Police i Newcastle har ifølge den nordengelske avis The Chronicles oplysninger til ekstrabladet.dk i dag tiltalt den 24-årige dansker og hans 23-årige holdkammerat Lee Cattermole.

De to Sunderland-spillere skal den 27. februar tage stilling til, om de vil erklære sig skyldige eller uskyldige i hærværket begået 'på udebane' hos rivalerne Newcastle.

Læs også:

Se også: Bendtners rådgiver: Det er ikke i orden

Hærværket fandt sted om aftenen 6. december omkring kl. 22 i Stowell Street, der ligger tæt på Newcastle Uniteds hjemmebane St. James' Park og er en gade pakket med restauranter og er et populært sted for fans på vej til Newcastle Uniteds stadion.

Bendtner mødte ikke selv op for at forklare sig hos politiet i dag, men politiet mener altså at have tilstrækkeligt med beviser til at tiltale Bendtner og Cattermole for hærværket.

Hvis de to Sunderland-spillere nægter sig skyldige i retten 27. februar, skal sagen ifølge Chronicle prøves i retten, mens en straf vil blive udmålt, hvis de erklærer sig skyldige.

0 kommentarer
Vis kommentarer