City filmede sig til sejr

Dommeren faldt for Adam Johnsons skuespil, da Manchester City holdt sig på toppen af Premier League

Adam Johnson gør klar til at udføre svanens død i Fulham-feltet. (Foto: PA)
Adam Johnson gør klar til at udføre svanens død i Fulham-feltet. (Foto: PA)

Det var en stille dag på kontoret for Manchester Citys titelbejlere, da det lørdag aften blev til en stensikker 3-0 sejr over Fulham på Etihad Stadium.

Se også: TV: Rødt chok i Premier League

Med sejren holder de lyseblå den perfekte hjemmebanestatistik i ligaen, og holder samtidig bysbørnene fra Manchester United bag sig i toppen af tabellen, men vinderne gjorde brug af ufine tricks i jagten på de tre vitale point.

Således var dommer Mike Dean formentlig den eneste, der så et straffespark, da Adam Johnson efter små ti minutter lod benet hænge, så Chris Baird ikke kunne undgå kontakten. Et oplagft tilfælde af film, men dommer Dean faldt for skuespillet, og pegede på pletten.

Se også: Arsenal ydmyger Blackburn

Her svigtede Sergio Aguero ikke, og herfra var det kun et spørgsmål om sejrens størrelse.

Det blev også 2-0, da uheldige Baird havde sidste fod på et City-indlæg, og i anden halvleg kunne Edin Dzeko slå sejren fast mod et chanceløst Fulham-hold, der ikke formåede at kaste grus i Manchester Citys guldmaskine.

0 kommentarer
Vis kommentarer