Fem Premier League-kampe og fem 'clean sheets'.
Nej, Anders Lindegaards statistik i verdens måske bedste fodboldliga, Premier League, fejler bestemt ikke noget.
TV: Målfest på Old TraffordMandag spillede danskeren for første gang to liga-kampe i streg for Manchester United - og som i udekampen mod Fulham sluttede også hjemmekampen mod Blackburn med en stensikker 5-0 sejr.
- 'Calmfidence', lød Lindegaards egen kommentar på Facebook, hvor han med et elegant ordspil på de engelske gloser 'Calm' (rolig - red.) og 'confidence' (tillid - red.) gav et præcist sprogligt billede på sine præstationer - og den effekt, de har på resten af forsvaret.
Og den flotte statistik har nu bragt en Premier League-rekord indenfor rækkevidde.
Således er han kun en kamp, hvor han holder buret rent, fra at tangere østrigske Alex Manningers 13 år gamle rekord.
Lindegaard med i storsejrTilbage i 1998 holdt han nemlig modstandernes angribere fra fadet i sine første seks ligakampe for Arsenal. Og ligesom Anders Lindegaard var der tale om en kampserie med 'huller', fordi pladsen i buret blev delt med David Seaman.
Manningers flotte rekordserie sluttede brat med et 4-0 nederlag til Liverpool, mens Lindegaard kan tangere den, hvis han får Sir Alex Fergusons tillid i hjemmekampen mod Blackburn på lørdag.