Listen over skadesramte spillere vokser i øjeblikket hos Manchester United, og det bekymrer forsvarsspilleren Patrice Evra.
- Jeg er lidt bekymret, for vi har brug for alle, hvis vi skal vinde ligaen, siger Patrice Evra ifølge nyhedsbureauet AFP.
TV: Målfest på Old TraffordI weekenden vandt Manchester United en imponerende 5-0-sejr over Wigan med danske Anders Lindegaard i målet, men kampen kostede yderligere en skade for manager Alex Ferguson.
Jonny Evans måtte forlade banen med en skade i læggen, og dermed har United 11 mand på skadeslisten, der også tæller sygdomsramte Chris Smalling og Phil Jones.
Ferguson: Tynd udvisning- Det begynder at blive irriterende. Det er ikke det første år, at vi har så mange skader. For to år siden spillede jeg med Michael Carrick og Darren Fletcher i bagkæden.
- Men det vigtigste var, at vi vandt over Wigan, og jeg håber, at alle bliver klar til kampen mod Blackburn, for vi har brug for alle forsvarsspillere, siger Evra.
Lindegaard med i storsejrManchester United ligger nummer to i Premier League med 45 point, samme antal som førerholdet og byrivalerne Manchester City.
United møder Blackburn 31. december på Old Trafford.