Det så dramatisk ud, da Phil Jones onsdag aften gik i græsset på Craven Cottage efter nærkontakt med Fulham-spilleren Clint Dempseys albue.
Først frygtede Manchester United-ledelsen, at han havde brækket kindbenet, men røntgenbillederne har afsløret, at hovedet holdt, og derfor kan Sir Alex Ferguson glæde sig over at have den stærke Jones med i julekampene.
Lindegaard: Håber Sir Alex har et problem- Han er hævet, men der er ikke noget brud, hvilket er en god nyhed. Vi frygtede det værste, fordi han fik problemer med synet, men heldigvis er nyhederne gode, siger Ferguson til Metro.
Til gengæld bliver Ashley Young næppe klar til kampen mod Wigan 2. juledag efter, at han pådrog sig en knæskade i 5-0 sejren over Fulham.
TV: Se målene i Man Utds 5-0-massakre- Vi venter stadig på, at blødningen forsvinder, og den er temmelig voldsom i øjeblikket. Han er ude i nogle uger, konstaterer Ferguson.
I forvejen må Manchester United undvære Nemanja Vidic, Rio Ferdinand, Darren Fletcher, Anderson, Michael Owen, Fabio og Tom Cleverley, der alle er ukampdygtige.