Martin O'Neill er kendt for sit temperament, men han kan så sandelig også rose en spiller, når han finder, at der er noget at rose.
Det har den tidligere Celtic- og Aston Villa-manager i dén grad gjort efter 3-2-sejren på udebane over Queens Park Rangers, hvor Nicklas Bendtner scorede til 1-0 og lagde op til Benin-angriberen Stephane Sessegnons 2-0-mål.
Se også:
TV: Se Bendtners kanon-header- Jeg synes, vores angribere var fuldstændig fantastiske. Sessegnon var overmenneskelig, og Bendtner viste virkelig, hvad han er i stand til, siger O'Neill ifølge Sky Sports, hvorefter han går over til at rose Bendtner for hans indstilling på det seneste.
- Han er en klassespiller i svøb, siger O'Neill.
- Jeg må medgive, at han stadig er under udvikling i en alder af 23, men der er muligheder i Sunderland, og det er op til Nicklas, om han vil gribe dem.
- Han har engageret sig, og jeg synes, hans præstation var fremragende. Han kan blive en meget fin spiller, siger den nordirske manager, der har fået en god start hos The Black Cats med to sejre i de tre første kampe.
Se også:
Bendtner på godt og ondt