Han var Liverpools absolutte superstjerne i angrebet, og havde mål i støvlen for de røde, hvor han hurtigt blev en af fansenes absolutte yndlinge.
Men i januar måned i år forlod han klubben til fordel for ligakonkurrenterne fra Chelsea, hvor succesen foreløbig har været til at overse.
Han blev udsat for massiv kritik i forbindelse med sit skifte, og Liverpool-fansene har siden lagt den spanske angriber for had i klubben.
Vil betale 50 mio. pund for TorresNu fortæller Torres så en del af grunden til, hvorfor han forlod klubben. En historie som fansene ikke kender til.
- Liverpool-fansene kender ikke sandheden om, hvorfor jeg skiftede til Chelsea. De ved ikke engang halvdelen af, hvad der skete, siger Torres til Canal+ Liga TV
Han følte sig svigtet af ledelsen i Liverpool
- De afgav løfter, som de ikke holdt, og jeg forlod klubben, fordi jeg indså, at jeg ikke havde tid til at være en del af et projekt, som ville tage mange år.
- Jeg har intet imod Liverpools fans. Jeg Jeg havde ikke lyst til at forlade Liverpool på den måde, men de løj overfor mig. Jeg blev svigtet, og jeg forstår ikke, hvorfor fansene hader mig, siger Torres.
Nu vil Chelsea sælge TorresTorres' svigtende målnæse har fået medierne til at spekulere i, at han snart vil foretage et skifte væk fra Chelsea.