Arsenal vil stjæle Ståles stjerne

Lucas Podolski ville se rigtig godt ud i en Arsenal-trøje, lyder rygterne fra London

Lucas Podolski har ikke travlt med at forlænge sin konmtrakt med FC Köln. (Foto: AP/Frank Augstein)
Lucas Podolski har ikke travlt med at forlænge sin konmtrakt med FC Köln. (Foto: AP/Frank Augstein)

- Jeg har ikke travlt med at forlænge min kontrakt.

- Jeg foretrækker at holde mine muligheder åbne og se, hvordan klubben udvikler sig, sagde Lucas Podolski i går til Expressen.

Og i dag kom der et meget godt bud på, hvorfor Podlski ikke har travlt.

Vedholdende rygter i både England og Tyskland fortæller nemlig, at Arsenal vil sikre sig den tyske landsholdsangriber for en pris på små 180 millioner kroner.

Det er skidt nyt for Ståle Solbakken, for stort set hver eneste gang det lykkes FC Köln at score, er Lucas Podolski involveret - enten som målscorer eller som oplægger.

I Arsenal er man begyndt at blive bekymret for Robbie van Persies fremtid i klubben, da han ikke, efter egen melding, har interesse i at forhandle en ny kontrakt på plads på The Gunners før måske engang til sommer.