Wenger tør ikke møde fans

Arsenals franske manager har ikke lyst til at møde klubbens fans i øjeblikket

Arsenal har haft den værste sæsonstart i 58 år. (Foto: AP/Jon Super)
Arsenal har haft den værste sæsonstart i 58 år. (Foto: AP/Jon Super)

En gang om året er der i Arsenal et arrangement, hvor Gunners-fans kan stille spørgsmål til manager Arsene Wenger.

Arrangementet lå som regel i slutningen af hver sæson, men efter sæsonen 2008/9, blev det rykket til 'i starten af den nye sæson', fordi stemningen blev så ond, at klubbens egen tv-station måtte censurere materiale ud af optagelserne.

Ikke i denne omgang
Arsenals fans havde ventet at dette års arranngement skulle finde sted i denne måned, men nu har de mange fans i stedet modtaget en mail, hvor klubben oplyser, at de ikke har i sinde at stille op til spørgsmål i denne omgang.

Rygterne lyder, at det er den dårlige start på sæsonen, der har fået klubben til at bakke ud. Arsenal har haft sin værste sæsonstart i 58 år og har kun vundet en enkelt kamp i Premier League.

Et point over stregen
Faktisk ligger storklubben kun et point over nedrykningsstregen.

Arsene Wenger og storaktionær Stan Kroenke har dog tænkt sig at dukke op til næste måneds ordinære generalforsamling i Arsenal, hvor det forventes at Kroenke - der lyder tilnavnet Silent Stan - vil svare på spørgsmål fra utilfredse fans.