Mads Jørgensen skifter til Liverpool

Den tidligere landsholdsspiller skal til at finde talenter til den engelske storklub

Mads Jørgensen stoppede karrieren i 2008 pga. skader. (Foto: Henrik Schütt)
Mads Jørgensen stoppede karrieren i 2008 pga. skader. (Foto: Henrik Schütt)

Mads Jørgensen, der bl.a. spillede for AGF og Brøndby, er blevet ansat af den engelske storklub Liverpool.

- Jeg skal se en masse ungdomsfodbold herhjemme, så jeg hele tiden er opdateret på, hvad der rør sig i dansk ungdomsfodbold.

- Kort sagt skal jeg være med til at sikre, at en type som Nicolai Boilesen ikke skifter til Ajax Amsterdam, men i stedet tager til Liverpool i en ung alder, forklarer Mads Jørgensen til spn.dk

På fuld tid
Og det er netop ungdomsfodbolden, som nu 32-årige Mads Jørgensen skal koncentrere sig om.

- I superligaen er der ikke nogen, der kan gå direkte på Liverpools hold, siger den nyansatte scout.

Martin Jørgensens lillebror arbejder på fuld tid for Liverpool i det kommende år, efter at han er blevet valgt ud fra en stak ansøgere.

- Jeg kontaktede klubben, da jeg stoppede med at spille selv, og da de så skiftede sportsdirektør og lavede deres system om, blev jeg kontaktet og var til samtale, siger Mads Jørgensen.