Se Premier League-mål på mobilen

App fra Ekstra Bladet betyder, at danske fodboldfans kan se Premier League-scoringer på mobilen

Ekstra Bladet tilbyder danske fodboldfans at se Premier League mål - på mobilen.

Ekstra Bladet har købt de eksklusive rettigheder til at vise tv-klip fra alle kampene i Premier League på mobil de kommende to sæsoner.

Det betyder, at du ikke behøver at opsøge nærmeste sportsbar for at følge Manchester United, Liverpool, Manchester City, Tottenham og Chelsea kæmpe om mesterskabet - eller for den sags skyld de mindre hold om europæiske pladser eller mod nedrykning. Samtlige scoringer kan nemlig ses på den app, som Ekstra Bladet har lanceret.

I iPhone-applikationen opdateres kampene minut for minut som det kendes fra live-servicen på ekstrabladet.dk, og nogle minutter efter scoringerne lægges tv-klip ud i 'Ekstra Bladet Premiership'.

Mål-klip og chancer produceres senest fire minutter efter hændelsen, og uploades i løbet af yderligere få minutter til app'en.

Du kan hente app'en her

App'en er gratis, men video-indhold kræver betaling - se priserne nederst i artiklen

Kort tid efter slutfløjt konverteres de enkelte klip til et stort sammendrag for hver enkelt kamp. Efter 36 timer kan man se sammendrag fra de enkelte spilledage.

Også til Android
Senere på sæsonen udkommer applikationen også tilpasset Android-telefoner.

Ud over de 'næsten live mål' kan du se video-optakter til kampene og reaktioner efter opgørene, referater af samtlige kampe og et runde-sammendrag. Efter runden kåres de bedste mål og bedste redninger. Kampreferater og mål kan ses i 36 timer efter kampen.

En del af klippene kan også ses i artikler på ekstrabladet.dk, men langt fra alle. Og de 'næsten live mål' tilbydes kun via applikationen.

Aftalen mellem Barclays Premier League og Ekstra Bladet kræver at “Ekstra Bladet Premiership” for mobil er en betalingstjeneste. Derfor kan app'en hentes og bruges gratis, men video-delen kræver abonnement.

Hent applikationen til iPhone her

Ekstra Bladets Premier League app er den eneste i Danmark, der kan give dig mål og højdepunkter fra verdens største liga på mobilen.

Det får du:

Video:
- Videoklip fra alle kampe
- Mål og chancer leveres med få minutters forsinkelse.
- Sammendrag fra alle kampe
- Optakter
- Uddybende analyser
- reportager og analyser efter kampene

Desuden får du:
- de seneste Premier League-nyheder fra ekstrabladet.dk
- kampoptakter og reaktioner
- Program for hele sæsonen
- resultater
- stillinger
- livescores
- livekommentarer
- kampstatistik
- vælg favoritklub og få tilpasset video-feed

Om abonnementet:
Applikationen er gratis - men du skal betale for videoindholdet. Du kan købe et abonnement på enten 1 måned, 3 måneder eller 12 måneders varighed.

Betalingen bliver trukket via din iTunes konto.

Abonnementet giver dig adgang til alt videoindhold fra Premier League i app´en.

Hent App'en her

Priser for videoindholdet:
1 måned - 36 kroner
3 måneder - 85 kroner
12 måneder - 299 kroner