Uniteds unge falder fra

To mere af Alex Fergusons unge spillere på skadeslisten efter sejren over Bolton lørdag

22-årige Tom Cleverley (th.) og 20-årige Danny Welbeck (i midten) er på skadeslisten hos Manchester United. 19-årige Phil Jones (tv.) fortsatte til gengæld med at imponere i 5-0-sejren over bolton. (Foto: Zuma Press)
22-årige Tom Cleverley (th.) og 20-årige Danny Welbeck (i midten) er på skadeslisten hos Manchester United. 19-årige Phil Jones (tv.) fortsatte til gengæld med at imponere i 5-0-sejren over bolton. (Foto: Zuma Press)

Manchester Uniteds unge spillere har imponeret voldsomt i sæsonstarten, men flere af de unge spillere er hurtigt blevet tvunget af holdet igen.

Angriberen Danny Welbeck blev skadet for to uger siden, og i gårsdagens 5-0-sejr over Bolton udgik midtbanespilleren Tom Cleverley med en fodskade efter en tackling fra Kevin Davies.

- Vi tror, det er en brækket fod. Det er uheldigt, men det var, hvad vi frygtede. Det var en grim tackling, siger United-manager Alex Ferguson, der på forhånd havde bedt dommerne om at beskytte sine spillere bedre mod de mange fysisk hårde hold i Premier League.

I værste fald er Cleverley ude i tre måneder. Helt så slemt ser det ikke for Jonny Evans, men den unge midterforsvarer udgik med en hofteskade, der forventes at koste ham onsdagens svære udekampe i Champions League mod Benfica.

I forvejen er United uden den unge brasilianske back Rafael, samt bl.a. de mere erfarne Nemanja Vidic og Antonio Valencia. Alex Ferguson skal desuden tjekke Patrice Evras tilstand, efter at den franske back fik et slag på knæet i kampen mod Bolton.