Villa-stjerne i lånte Liverpool-fjer

Stewart Downing kan havne i forklaringsproblemer, hvis det bevises, at billedet med Andy Carroll fra Ibiza er ægte

Andy Carroll til venstre og Stewart Downing til højre. (Privatfoto)
Andy Carroll til venstre og Stewart Downing til højre. (Privatfoto)

Snakken går flittigt på diverse fodboldsites disse dage.

Årsagen er billedet herover som viser de to engelske landsholdsspillere Andy Carroll og Stewart Downing. Det er taget på Ibiza for nylig og viser dem i selskab med en ukendt kvinde og et stort Liverpool FC-halstørklæde.

Carroll har ryggen fri, for han er allerede på kontrakt i den traditionsrige storklub. Det er straks værre med Downing. Han er på kontrakt i Aston Villa - men meget populær på Anfield, da rygter om ham i den røde trøje har floreret heftigt siden sæsonafslutningen i Premier League. Helt tilbage i vinterpausen var der snak om et skifte.

Spørgsmålet er, om billedet er ægte. Eller om Downing og Carroll ved noget, vi andre endnu ikke har fået at vide...

Aston Villa har været ude og sige, at billedet har været igennem Photoshop, så Downing er blevet plantet i billedet. Og klubbens nye cheftræner Alex McLeish har skyndt sig at tilføje, at han meget gerne vil beholde kantspilleren.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere