Spurs-boss: Hold nu kæft, Chelsea

Luka Modic kommer ikke til Chelsea og London-klubben skal stoppe med at presse på, fastslår Tottenham-formand Daniel Levy

Nu må Chelsea holde kæft med deres interesse i Modric, fastslår Tottenham-formand (Foto: AP)
Nu må Chelsea holde kæft med deres interesse i Modric, fastslår Tottenham-formand (Foto: AP)

'Jeg vil gøre det helt klart, som vi har gjort det tidligere, ingen af vores nøglespillere bliver solgt denne sommer.

Det er en tydelig irriteret formand for Tottenham, Daniel Levy, der kommer med et statement på klubbens hjemmeside.

Læs også - Modric: Jeg vil spille i Chelsea

Forleden aften afviste Spurs et tilbud fra Chelsea på Luka Modric på svimlende 180 millioner kroner.

- Med respekt for Luka Modric, vi er ikke klar til at sælge - til nogen som helst pris - til Chelsea eller nogen anden klub, fastslår Levy.

Man kan nemt se for sig, at Tottenham vil klage over, at Chelsea i al offentlighed fastholder sin interesse i kroaten.

- Vi har klart givet udtryk for vores holdning, som de (Chelsea, red) har valgt at ignorere og i stedet offentliggøre deres tilbud. Jeg gentager: Vi forhandler ikke med nogen om Luka. Nu må den sag være lukket, skriver Levy.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere